Tilsyn med højspændingsudstyr er et lovkrav efter stærkstrømsbekendtgørelsen. Alle højspændingsanlæg skal have periodisk tilsyn af en driftsansvarlig virksomhed.

Hvad giver oftest driftsstop på HV-udstyret?

  • Gnaverangreb fra mus og rotter
  • Dårlige forbindelser på kabler
  • Slidte brydere, der giver funktionsfejl

Periodiske tilsyn mindsker risikoen for gnaverangreb og dårlige kabelforbindelser. Billederne viser, hvordan problemerne kan findes og udbedres, før de giver driftsstop.

Rotter, mus og termografi

Rotter og mus kan komme ind i transformerstationen, hvis fundamentet ikke er tæt, og kan forårsage kortslutning. Ved vores tilsyn udbedrer vi huller i fundament og transformerhus. Her er der lagt ny beton omkring kabelgennemføringerne, fordi det gamle betondække var undermineret af rotter.

Vi termograferer også kabelsamlinger, brydere og sikringer, så dårlige forbindelser findes i tide. Servicefolkene på møllen kan ikke efterspænde disse forbindelser, uden at vi har afbrudt HV-anlægget. De to termografibilleder viser kabelforbindelserne på møllens maksimalafbryder, hvor der tydeligvis er en lidt dårlig forbindelse på den ene fase.

Brug for en konsulent?

Ring for rådgivning, eller brug vagttelefonen ved driftsstop.