Vi oplever, at gearet ikke undersøges grundigt ved de normale eftersyn hos fabrikant eller servicefirma. Serviceeftersyn er derfor ingen garanti for, at gearet er i god stand. Olieanalyser giver heller ikke en tilstandsvurdering af gearet.

Fordele

  • Adgang til dele af gearet, som ellers kun kan inspiceres, når gearet er skilt ad.
  • En ikke-destruktiv test: ingen dele i gearet bliver beskadiget.
  • Kræver ikke særlige driftsforhold, vindhastighed, produktion eller temperatur.
  • Ingen anden metode kan give et foto af lejernes indre uden adskillelse.

Begrænsninger

  • En endoskopinspektion er en stikprøve. Kun en lille del af gearets dele bliver set.
  • Nogle steder kan proben ikke komme ind på grund af gearets konstruktion.
  • Komponenter kan være dækket af olie, og i nogle tilfælde er det nødvendigt at tappe olie af.

Hvornår skal du vælge en endoskopundersøgelse?

  • Når garantien på gearet udløber.
  • Når du vil vide, om gearet kan repareres på stedet.
  • Ved tegn på problemer: støj, vibrationer eller metalpartikler i olie eller filter.
  • Før du investerer i en brugt mølle.
  • Ved kendte fejl, hvor du vil følge udviklingen og vælge det rigtige tidspunkt for udskiftning.
  • Når en anden hovedkomponent skiftes. Så kan det betale sig at undersøge gearet, mens kranen alligevel er på stedet.

Brug for en konsulent?

Ring for rådgivning, eller brug vagttelefonen ved driftsstop.