Vi kender også forsikringer, der dækker skader, som har været undervejs længe, forudsat at de opstår indefra og ikke kan opdages, før skaden er sket.

Efterhånden som møllerne bliver ældre, kommer der nye typer skader. Mange vil være udmattelses- og slidskader, men mange vil også være dækket af kaskoforsikringen.

Det kan vi hjælpe med

Vi besigtiger de skadede komponenter sammen med forsikringsselskabets taksator. Delene inspiceres nøje for at genskabe skadesforløbet trin for trin, så den reelle skadesårsag findes, og sagen kan afgøres på et så korrekt grundlag som muligt.

Der kan være ganske små spor på komponenterne, som skal sammenholdes for at finde ud af, i hvilken rækkefølge tingene er sket. Oftest kræver det en total adskillelse af de skadede dele på et værksted.

Vi har deltaget i mange besigtigelser på vegne af mølleejere. Oftest er årsagen ligetil, men vi har også flere gange haft en anden opfattelse af skadesforløbet end taksator.

Du kan selv deltage i besigtigelsen eller overlade det hele til os. Vi kan naturligvis ikke garantere et bestemt udfald af sagen.

Når skaden er sket

Kontakt os så tidligt som muligt, hvis du er i tvivl om forsikringsdækningen. Jo før vi kommer på banen, jo bedre kan vi sikre, at sporene ikke slettes, og at sagen forløber i den rigtige rækkefølge.

Brug for en konsulent?

Ring for rådgivning, eller brug vagttelefonen ved driftsstop.